Der er visse tidspunkter, hvor det ikke er sjovt at løbe tør for varmt vand. Faktisk er det aldrig sjovt at løbe tør for netop det. Men står man under bruseren og giver den gas med alle sine greatest hits, så er det ekstra irriterende, hvis vandet pludselig skifter fra varmt til koldt. Man kan lynhurtigt gå fra dyb crooner-stemme til skinger falset, hvis det sker. Har man en for lille beholder på sin vandvarmer, er det sikkert en situation, man kender alt for godt.
Men skifter man til en gennemstrømsvandvarmer, så behøver man ikke at bekymre sig om beholderens kapacitet, for der er ingen beholder. Vandet varmes op med el, ved gennemstrømning, så beholderen er ikke nødvendig. Det er der mange fordele ved. For det første bruger man ikke strøm til at holde vandet i beholderen varmt. Det sparer strøm, og man slipper for risikoen for de farlige legionella-bakterier, som trives i varmt vand, der ikke er over 55 grader.
Bare syng videre
En gennemstrømsvandvarmer registrerer så snart, du drejer på den varme hane. Omgående sætter den i gang og giver dig varmt vand. Og den fortsætter lige ind til du slukker for hanen igen. Du kan derfor trygt køre hele kataloget af croonersange igennem uden at frygte, at det hele ender i Bee Gees. Det giver tryghed, varme, og en forrygende sangstemme. Det eneste problem kan selvfølgelig være, at der står en kø uden for badeværelset, som begynder at bliver utålmodige.
Men den slags problemer er til at løse. Man kan jo gemme et par numre til alle har badet færdigt. Eller gå ind i stuen og sætte den ægte vare på anlægget. Så kan man lytte til sine største favoritter og nyde tanken om alle de penge, man sparer.